Greve: - Det bliver noget af en mur at kigge på, siger Allan Sørensen.
Han bor på Greve Strandvej 110 og bliver nabo til tre rækkehuse på nabogrunden, som han og flere beboere i området i godt et par år har protesteret mod.
Greve Kommune har nemlig givet byggetilladelse til, at der bygges tre rækkehuse, som i alt vil fylde 36 meter i bredden og 8,5 meter i højden på den grund, hvor der i dag ligger en villa.
Beboerne i området har løbende skrevet indsigelser og afgivet en række høringssvar til byrådet og kommunen om byggeplanerne, der ventes at blive realiseret i år.
- Når først spaden er i jorden, er der ikke noget at gøre, siger Peter Wibe Larsen.
Han har sammen med sin kone Lene bygget et hus på nabogrunden, fordi de godt kan lide atmosfæren i området. Deres hus ligger små to meter lavere end rækkehusgrunden og kan se frem til en noget anden udsigt, end tilfældet er i dag. Han er en af kritikerne og frygter indkigsgener fra rækkehusene, der blandt andet får tagterrasser. Samtidig forudser han, at der kommer skyggegener fra rækkehusene.
Naboerne har en række andre punkter, som de er utilfredse med. Det drejer sig blandt andet om, at der risikerer at komme karambolage mellem biler og cyklister, når de nye beboere kører op fra parkeringskælderen, grunden vil være så tætbebygget, at der vil være meget lidt grønt, bebyggelsesprocenten er voldsom og at deres egne boliger falder i værdi, lyder det.
- Der er en stor skare af utilfredse beboere i området, siger Mette Møller, der bor tæt på de kommende rækkehuse sammen med sin mand, Frank Andersen.
- Det her bliver en stor klods, som vil ødelægge den sommerhusstemning, der er i dag, siger han.
Dårlig proces
De utilfredse beboere mener, at processen, der er gået forud for, at Greve Kommune har godkendt byggeplanerne, har været kritisabel. De henviser til, at der i lokalplanen for strandvejsområdet i kommunen, som blev godkendt i efteråret 2020, blandt andet står, at ’lokalplanen stiller krav til bebyggelsens omfang og placering samt ydre fremtræden, så områdets visuelle kvaliteter bevares fremadrettet.’
Beboerne mener ikke, at rækkehusene, som de kalder et ’monsterbyggeri,’ er i tråd med hensigten i lokalplanen, der dækker hele Greves strandvejsstrækning på otte en halv kilometer. Derfor har de forsøgt at få ændret byggeriet uden held, da kommunen mener, at rækkehusene overholder lokalplanens intentioner.
- Kommunen lader til at lytte til klager, men sådan opfatter vi det ikke. De siger én ting og gør noget andet. Vi frygter, at det her byggeri vil danne præcedens, så der kommer flere lignende byggerier, og så får strandvejsområdet et helt andet udtryk, siger Mette Møller.
I beboernes optik er strandvejsområdet, hvor de bor, karakteriseret ved lave bygninger med grønt og luft omkring. Deres utilfredshed bliver ikke mindre af, at en gammel servitut betyder, at et fælles vejareal er regnet med i rækkehusgrundens størrelse, der ifølge tingbogen er på 2407 kvadratmeter, men i virkeligheden kun er 1277 kvadratmeter, mener de. Bebyggelsesprocenten rammer 52, hvilket er cirka dobbelt så meget, som det burde være, lyder kritikken. Beboerne mener, at bebyggelsesprocenten burde regnes ud fra den reelle grundstørrelse og ikke medregne vejarealet.
I er flere, der er utilfredse. Bør I ikke bare finde et andet sted at bo?
- Vi har et godt naboskab og har boet her i over 25 år. Vi er glade for at bo så unikt et sted tæt på stranden og med masser af lys og luft, siger Mette Møller.
I siger, at det er et dejligt sted at bo. Hvorfor er I så imod, at flere får mulighed for at bo her?
- Vi er ikke bange for forandringer og synes, at det er fint med et nyt byggeri. Det skal bare ikke være så stort, som der er givet tilladelse til. Det skal passe med det, der er i forvejen og leve op til det, som der står i lokalplanen, siger Mette Møller.
Også Peter Wibe Larsen er irriteret over den proces, der er gået forud for godkendelsen af rækkehusbyggeriet.
- Vi har uden held inviteret byggerådgiveren på besøg. Han har i stedet bare siddet ved sit skrivebord og truffet den her beslutning. Når vi bliver spurgt i en offentlig høring, undrer det os, at man gør noget helt andet end det vi ønsker. Så kan man lige så godt droppe høringen, siger Peter Wibe Larsen.
Hvor er demokratiet?
Også Frank Andersen er utilfreds.
- Det virker til, at kommunen er bedøvende ligeglad. Vi har sagt til politikerne og kommunen, at vi ikke ønsker det her byggeri, men vi er blevet ignoreret, selvom mange har lavet indsigelser. Vores huse bliver mindre værd, og når man kigger på plantegningerne, ligner det, at der i de høje kældre kommer lejligheder. Hvor er demokratiet henne, siger han.
Lokalplan 12.50 har været i høring. Har I gjort nok for at sikre, at der ikke blev mulighed for at bygge de her rækkehuse?
- Vi har blandt andet deltaget i borgermøder på rådhuset omkring lokalplanen. Her deltog rigtig mange Greveborgere, som gav deres mening omkring lokalplanen, og rigtig mange borgere ytrede her deres utilfredshed med ’monsterbyggerier,’ som f.eks. Magnoliavej i Hundige. Kommunen kunne ikke i være i tvivl om, at borgerne ikke ønskede disse byggerier. Vi har også givet høringssvar og lavet indsigelser. Vi har protesteret så godt vi kan, siger Mette Møller.
- Vi har måske troet lidt for meget på kommunens på papiret gode hensigter, siger Peter Wibe Larsen.
Mens vi går i området, peger Mette Møller ind på et andet nabohus. Derinde bor en ingeniør, som kender til byggeregler og fagsprog. Han har også protesteret over rækkehusene. Imens kører en bil ned ad Birkedalen. Føreren ruller vinduet ned.
- Der er ikke så meget at gøre, når der kommer flere mennesker i verden. Så må man bygge opad, siger han, smiler og understreger, at han er ironisk og imod planerne.
- Det bliver svært for dig at finde nogen, der synes det her byggeri er en god idé. Hvad skal vi med sådan et monsterbyggeri, siger Allan Sørensen.
