Godsets fremtid er uvis

Christian Danneskiold Lassen har de seneste godt 30 år stået for driften af Holmegaard Gods, der har været i Danneskiold-familien siden 1801, hvor den gamle hovedgård blev købt af lensgreve Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe på Gisselfeld.

For godsejeren er det som selvstændig vigtigt også at tænke på fremtiden. Han er i dag 60 år, og en af de større opgaver, der venter forude, er et generationsskifte på Holmegaard Gods.

Christian Danneskiold Lassen arvede selv godset efter sine forældre, men hans tre børn på henholdsvis 14, 18 og 19 år er på nuværende tidspunkt for unge til at arve og drive godset videre. Christian Danneskiold Lassen er derfor bekymret for, hvad der kommer til at ske med arveafgiften.

- Det er da klart, det fylder. Jeg føler, jeg har ansvaret for det, der foregår hernede. Jeg er presset af, hvis man igen laver det om. Det er en udfordring i forhold til at drive virksomheden videre og sikre vores arbejdspladser, siger godsejeren.

Christian Danneskiold Lassen pointerer, det er et problem, mange andre og mindre familieejet virksomheder også har. Han opfordrer derfor politikerne til at lade arveafgiften i forbindelse med et generationsskifte være, hvis de gerne vil bibeholde arbejdspladser.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...