frederikssund Stormvejret har været til at få øje på, og på et tidspunkt så det ud til, at Morten Messerschmidt knækkede.
Den 22. oktober 2016 blev han indlagt på Nordsjællands Hospital efter et ildebefindende.
Men i stedet for et exit, blev det til et langvarigt tryk på den politiske pauseknap, inden han knap et halvt år senere meddelte, at han var retur. Manden, med det højeste personlige stemmetal nogensinde afgivet ved et EU-parlamentsvalg, manden, der gav den borgerlige EU-modstand et ansigt, manden, der på én gang både skilte og samlede, er ikke færdig med dansk politik.
Tværtimod er han på vej tilbage i mere end én forstand.
Ved det kommende Folketingsvalg er han opstillet som kandidat i Fredensborg-kredsen i Nordsjælland.
Og som født og opvokset i Frederikssund betyder det noget for ham:
EU-afstemning tændte ilden
I barndomshjemmet var der ikke ligefrem partipolitik på programmet til daglig:
"Men jeg har altid været meget optaget af lokalsamfundet. Som alenemor med deltidsjobs, har det haft betydning for mig, hvilke beslutninger der blev taget," fortæller Inge Messerschmidt, der udover at være Mortens mor også er byrådsmedlem for Dansk Folkeparti i Frederikssund.
Partimæssigt lå hun lige omkring SF, og som flere andre omkring partiet i dén periode, var hun arg EU-modstander.
Og det var dén modstand, der for alvor var med til at tænde den politiske ild hos den dengang 11-årige søn:
"Jeg kan huske, at da man i 1992 sagde nej til Maastricht-traktaten, så sagde hun, at det var for lille et nej, at det ikke ville få lov til at blive stående, men at man ville prøve at lave det om. Ganske som det skete," konstaterer han.
Der skulle dog gå fem år, inden interessen førte til indmeldelse i Dansk Folkepartis Ungdom den 7/7 1997.
"Det var en ganske velovervejet beslutning. Jeg havde læst principprogrammet i toget på vej til og fra Sankt Annæ Gymnasium, hvor jeg gik på grund af min interesse for musik," fortæller Morten Messerschmidt.
Perioden var ikke just præget af naturlige meningssammenfald med klassekammeraterne.
"Det var jo som så mange andre gymnasier meget venstreorienteret, og mit indtryk var, at man nærmest gjorde en dyd ud af ikke at se ordenlig ud. Min holdning er, at man gerne må hanke lidt op i sig selv og gøre sit bedste, også på dét område," konstaterer han.
Derfor var det også iført habitjakke, han mødte op hos rektor for at spørge om muligheden for at få tyskundervisning på et højere niveau, end gymnasiet tilbød.
"Generelt var der meget slendrian, og det er der også i dag. Det bliver jo nærmest opfattet som en pligt at nå op til grænsen for fraværet i gymnasiet."
Aftenerne gik ofte med politiske møder i Dansk Folkepartis Ungdoms lokale hovedkarter i sen-halvfemserne; Morten Messerschmidts drengeværelse. Her var der indhentet dispensation, så man kunne drive en afdeling, selv om der var færre medlemmer, end vedtægterne tilsagde.
Det var dengang, Dansk Folkepati ikke var stuerene, og dengang, medlemmerne risikerede hån og sågar spytklatter, når de dukkede op til offentlige arrangementer.
Frem til 2001 var det dog småt med offentlighedens kendskab til kirkesangeren fra Islebjerg Kirke.
Men det ændrede sig.
"Masse-voldtægter, Grov vold, Utryghed, Tvangsægteskaber, Kvindeundertrykkelse, Bandekriminalitet. Det er, hvad et multietnisk samfund tilbyder os," hed det først på året i en annonce fra Dansk Folkepartis Ungdom, der kostede en racismedom til blandt andre Morten Messerschmidt.
"Vi har gerne villet afprøve grænserne, og det var plakaten et udtryk for. Jeg mener selv, dommen var forkert, men en dommer tager jo aldrig fejl," konstaterer han i dag, hvor han også kan konstatere, at det rent faktisk lykkedes at rykke grænsen:
"Jeg synes, retorikken er ved at være på plads nu også blandt andre partier. Vi har fået flyttet debatten fra at handle om den enkelte udlænding til at handle om, hvad der er bedst for Danmark. Vi har fået flyttet den væk fra de kulturradikale og venstreorienterede, og i dag er det langt mindre brydningsfuldt at have de holdninger, som vi hele tiden har stået for. Det nye er så, at vi også oplever, at de andre partier begynder at nærme sig os også i EU-politiken, og det skal de da ikke have utak for."
Helt problemfrit er det dog ikke. Så sent som sidste år anmeldte Inge Messerschmidt en episode til politiet, hvor Mortens yngre bror var blevet overfaldet - angiveligt på grund af sit familieskab med netop ham:
"Der er ingen tvivl om, at vi oplever grove ting. Men i det daglige arbejde synes jeg ikke, vi oplever nogle af de ting, Morten oplevede, da han begyndte at være aktiv," fortæller hun.
Og ingen af dem oplever i dag, at Nyrups ord om, at partiet aldrig ville blive stuerent, har praktisk betydning.
I efterårets budgetforlig var det således Socialdemokratiet og Danske Folkeparti, der med kravet om en skattestigning i stedet for en større sparerunde, fik sat markante finger-, hånd og fodaftryk på budgetforliget.
"Det er ikke fordi, vi ligefrem sidder og drikker kaffe sammen. Men vi taler selvfølgelig sammen og sonderer terænnet. For os er det helt afhængigt af sagen, og uanset hvem vi samarbejder med, skal de vide, at vi går ind i forhandlingerne for at få gennemført mest muligt af vores politik," siger Inge og suppleres af Morten:
"Det er klart, at man ikke er upåvirkelige af tidens strømninger. Når Anders Fogh groft sagt gik fra at være udlagt som hulemand til at være julemand, så betyder det også noget i forhold til, hvilken praktisk politik man kan gennemføre. Men jeg mener, at vi som Danmarks egentlige konservative partie har stået støt, sindt og roligt på, hvad vi hele tiden har stået på, mens de andre partier har nærmet sig. Men selvfølgelig er der forskel også afhængigt af, hvem man taler med i det enkelte parti."
Dén udvikling kunne de færreste forudse tilbage i 2001.
Senere samme år var der dømt valg til både kommuner, de daværende amter og Folketinget.
Og for første gang stillede Morten Messerschmidt op. Og Inge, der havde set partimedlemmer komme og gå, og lært dem at kende, var nu også blevet medlem af partiet.
"Mest af alt for at bakke op," siger hun.
Det var der nu ikke så mange, der gjorde dengang. Bakkede op, altså.
Det blev ikke til nogle politiske hverv, men i offentligheden blev den unge mand fra Frederikssund mere og mere synlig.
Og i en alder af 25 år blev han første gang valgt til Folketinget. I Århuskredsen.
Og det er derfor, Lokalavisen møder Morten med mor på Restaurant Toldboden.
For med sit comeback til dansk politik i en nordsjællandsk kreds bliver det for første gang også muligt for vælgerne på 'hjemmebanen' at stemme på ham efter en turbulent periode.
"Nu har jeg, om man så må sige, været i frivilligt eksil i 10 år i Bruxelles, og vender tilbage. Og jeg har det rigtigt fint med, at det sker i Nordsjælland og dermed også i Frederikssund. Det betyder noget særligt for mig. Det var jo næsten 35 procent af vælgerne i området, der stemte på mig tilbage i 2014" konstaterer han.
Og han vil ikke være et Folketingsmedlem, der måske nok er valgt i en kreds, men alene varetager landets interesser:
"Når man er valgt i et området mener jeg også, at man har pligt til at repræsentere området. Derfor betyder det, noget, at man både fysisk og politisk rent faktisk har hjerte for området. Der har hersket en opfattelse af, at hvis man var fra Nordsjælland, så var man en del af Whiskeybælte-segmentet og født med en guldske i munden, så man skulle da nok klare sig. Det er en af forklaringerne på, at området er blevet behandlet stedmoderligt," siger Morten Messerschmidt og peger på den nordsjællandske infrastruktur som et væsentligt fokuspunkt.
Inge Messerschmidt har dog også et ønske for, hvad sønnen bør sætte højt på prioriteringslisten foruden de to motorveje og en velfungerende kystbane, som står på listen i forvejen:
"Kystsikringen er også noget, man er nødt til at forholde sig til ret hurtigt. Ingen ved, hvornår det kan gå galt igen, og det er noget, der berører rigtig mange mennesker."
Inge Messerschmidts valg i tal:
Kommunalvalg
2017: 622 personlige stemmer af 2.672 på DF
2013: 258 personlige stemmer af 3.459
Morten Messerschmidts valg i tal
Amtsrådsvalg
2001: 319 personlige stemmer af 785 på DF
Kommunalvalg 2001:
306 personlige stemmer ud af DF's samlede 645 stemmer*
EU-parlamentsvalg
2004: 114 personlige stemmer ud af 596 på DF*
2009: 3344 personlige stemmer ud af 3984 stemmer på DF
2014: 5007 personlige stemmer ud af 6126 DF-stemmer
* I den daværende Frederikssund Kommune
