Video: Se verdens største skib under broen

Der var godt med luft ned til skorstenen, da verdens største skib »PIONEERING SPIRIT« onsdag kort før middag sejlede under Storebæltsbroen. Frihøjden under broen er på 65 meter, og det klarede kæmpeskibet uden problemer. Det var hjulpet godt på vej af lavvande i Storebælt samt tusindvis af liter havvand, der var blevet suget ind i de store ballasttanke, så skibet kunne skar en halv meter af sin højde på 65 meter.

Et par hundrede var mødt op på Halsskov Rev for ved selvsyn at følge kæmpens vej under broen. En tur som skete i det flotteste solskinsvejr.

Skibet med plads til en besætning på 570 vil de kommende dage kunne ses fra Korsør.

- Hun bliver liggende et par dage i nærheden af broen for at forberede sig på det rørledningsarbejde, som hun skal udføre på Nord Stream 2 projektet i finsk farvand, siger Markela Dedopoulos til Sjællandske.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...