Kommunen taber klagesag over Mullerup-byggeri

Det var en fejl, at Kalundborg Kommune besluttede, at ikke skulle laves en miljøvurdering inden man opførte 62 ferieboliger på Mullerup, fastslår Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det var en fejl, at Kalundborg Kommune besluttede, at ikke skulle laves en miljøvurdering inden man opførte 62 ferieboliger på Mullerup, fastslår Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Kalundborg Kommune besluttede den 12. oktober 2020, at der ikke var behov for at lave en miljøvurdering inden projektet blev sat i gang. Den afgørelse blev imidlertid påklaget af både Danmarks Naturfredningsforening såvel som en gruppe af lokale beboere til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Denne klagesag er nu færdigbehandlet, og afgørelsen falder ikke ud til Kalundborg Kommunes fordel.

- Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver og hjemviser Kalundborg Kommunes afgørelse af 12. oktober 2020 om, at etablering af 62 nye ferieboliger med tilhørende parkeringsarealer og gangstier på Mullerup Strandvej 19A, 4200 Slagelse, ikke er omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse, skriver nævnet.

Udviklingsdirektør i Kalundborg Kommune Michel van der Linden, siger:

- Vi har modtaget afgørelsen, og gennemgår den nu punkt for punkt, for at afdække hvilke konsekvenser den vil få.

- Hvor alvorlig er ophævelsen?

- Det kan jeg ikke svare på endnu. Først skal vi gennemgå afgørelsen juridisk og teknisk, siger Michel van der Linden.

Såvel borgmester Martin Damm (V) som udviklingsdirektør Michel van der Linden siger, torsdag til Sjællandske Medier, at der kan være behov for yderligere afklaring før en kommunal beslutning om, hvordan man forholder sig til den nye afgørelse i sagen.

Foto: Thomas Rye
Foto: Kalundborg Kommune

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...