DEBAT: Forhastet udvikling af Ådalsparkvej 2

Hastigheden i arbejdet med udvikling af Ådalsparkvej 2 bærer desværre præg af, at kommunekassen er tom, skriver løsgænger Anne Ehrenreich i et debatindlæg.

Hastigheden i arbejdet med udvikling af Ådalsparkvej 2 bærer desværre præg af, at kommunekassen er tom, skriver løsgænger Anne Ehrenreich i et debatindlæg.

Hastigheden i arbejdet med udvikling af Ådalsparkvej 2 bærer desværre præg af, at kommunekassen er tom, og at der nu helst hurtigt skal penge i kommunekassen igen.

Byudviklingsudvalget skal drøfte sagen på sit kommende møde på grundlag af oplæg om, hvor meget kommunen kan få for grunden baseret på forskellige scenarier for bebyggelsestæthed og boligformer. Samt også udbudsformer.

Sagsfremstillingen mangler totalt oplysninger om, hvorvidt hallen på grunden forudses bevaret. Det ser ikke sådan ud. Man kan heller ikke læse eller se, hvorvidt Kystbanevej skal lukkes. Der er heller ikke oplysninger om trafikforhold, CO2 aftrykket ved nedrivning og overvejelser om arkitektur og udtryk virker helt fraværende.

Indlæg fortsætter efter foto...

Det fremgår, at udvalget på mødet får flere oplysninger, men vi andre skal også kunne læse ud af kommunens dagsordener, hvad planerne går ud på. Jeg kan kun sige, at materialet bærer præg af, at kommunen har meget travlt. Jeg frygter, at udviklingsprocessen også her kommer til at blive forhastet.

Jeg går ind for, at området skal udvikles i pagt med omgivelserne samt det tilstødende villaområde, og at man ikke stirrer sig blind på, hvor mange boliger man kan proppe ind på grunden. Og at alle relevante forhold overvejes, inden man træffer beslutning i sagen. Jeg håber, at fornuften sejrer.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...