Der er sket et færdselsuheld på Frederikssundsvej lige efter Veksø-krydset på Kirkebakken tirsdag eftermiddag.
Der blev slået alarm klokken 15.31, og to biler er involveret i uheldet, oplyser vagtchef Jakob Tofte, Nordsjællands Politi.
- Jeg kan ikke sige noget om hændelsforløbet og tilskadekomst på nuværende tidspunkt, lyder det fra vagtchefen, som nævner, at der har været en ambulance på stedet.
Ifølge sn.dk’s oplysninger er uheldet sket i kørebanen i retning mod København, og der holdt efterfølgende en bil og spærrede trafikken i den ene vejbane.
- Der har været nogle trafikale problemer derude. Bilister er vendt hen over spærrelinjerne, og det skal man lade være med. Det er ikke tilladt, siger Jakob Tofte, som fortæller, at Frederikssundsvej er helt åben igen for trafik klokken 16.37.
Artiklen er opdateret i forhold til sn.dk’s første oplysninger om uheldet.
