Mette Henriksen, Stadsarkivar

Juletræstraditionen stammer fra Tyskland, og det første danske juletræ blev tændt på det sydsjællandske gods Holsteinborg i 1808. Allerede i 1811 tændtes det første københavnske juletræ i Ny Kongensgade hos den unge doktor Martin Lehmann, hans kone Frederikke og deres lille søn Orla. Drengen voksede senere op og blev en kendt politiker.

Københavnerne var forberedte på, at noget særligt var i vente, idet man et par dage forinden havde båret et stort grantræ inden for i stuen. Juleaftenen ved 17-tiden kunne nysgerrige københavnere konstatere, at familien Lehmann havde stillet træet op inde i stuen og sat tændte lys på grenene.

Herefter blev juletræet gradvist mere og mere populært, i første omgang hos præster og lærere, der ikke ville stå tilbage for de københavnske borgerhjem. Senere slog juletræsskikken bredt igennem i befolkningen, og omkring 1. Verdenskrig havde de fleste danskere taget juletræstraditionen til sig.

Det var dog ikke alle, der havde råd til at købe et træ med lys og pynt. Og havde man ikke råd, så var opfindsomheden stor, nogle steder blev grangrene, grønkålsstokke og camouflerede kosteskafter pyntet med købte lys, som nogle gange var skåret igennem for at spare. Mange foreninger tog juletræet til sig og arrangerede juletræsfester for medlemmernes børn, hvor julenissen dansede med rundt om juletræet og delte godteposer ud.

I 1949 kunne alle børnene på Lyngby-Taarbæks børnehjem, Hummeltofte, også danse rundt om juletræet, som skinnede i al sin glans. Træet var pyntet med lys, hjerter, og dannebrogsflag, og der lå fint indpakkede julegaver under træet.