Det gode hundeliv: Snifari – den bedste gave til hunden

HUNDELIV Snifari er en gave, der trigger hundens stærkeste sans - lugtesansen. En gave, der vil betyde mere for din hund end noget som helst materielt, du kan tænke dig. En gave, der beriger din hunds liv, og som er nem at få fingre i…

Hvad og hvorfor en Snifari?

Vi husker, at hundens snude er knap 2,5 mio gange bedre end menneskets. Det er hovedsageligt via dufte, at hunden orienterer sig. Alt det ved vi godt.

Men ved du også, at din hunds valg af julegave helt sikkert vil falde på en tur med snus, duft og indbyggede godbidder? Altså en Snifari?

Hvordan forbereder du en Snifari?

Du finder lækre godbidder til hunden.

Lige hér, er det hunden, der dømmer, hvorvidt dine godbidder er lækre.

Det kan være kogt kylling, ostehaps, kyllingepølser, frossen leverpostej etc.

Efter at have udstyret i orden, smutter du en tur udendørs på egen hånd. Find træer og buske. Sæt godbidder på grene, på bark, under en kvist. Smør leverpostej på en træstamme, og tunolie på en sten. Det er udelukkende din fantasi, der sætter grænser. Brug tid til forberedelse. Du kan evt. bruge din egen have.

Når du skyder din Snifari i gang

Afsted med dig og din hund! Uden mobil! Uden krav! Med masser af tid til at lade din ven dufte sig gennem samtlige opgaver.

Lad din hund søge rundt. Lad den bruge sin uforbeholdne unikke evne – næsen.

Lær ordet ”enrichment” - for det er det nye sort i hundeverden, og det er kommet for at blive. Du er i fuld gang med enrichment for din hund, der bl.a. kan være en Snifari. Direkte oversat betyder ordet ’berigelse’.

Studier viser, at hundens brug af dens snude gør den glad! Næsen er hunden vigtigste sans. Din hund vil elske sin Snifari…

FAKTA

Christina Højgaard

Hjemmeside www.detgodehundeliv.dk

Firma: Det Gode Hundeliv

Træningsplads i Birkerød

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...