Alt for mange glemmer sikkerhedsbrillerne nytårsaften, men de er meget vigtige at huske. Uanset om man selv affyrer fyrværkeri eller er tilskuer, fortæller Søren Larsen og Jens Lauritsen, overlæger hos Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital.
Louis Nielsen går til kamp mod øjenskaderne og Louis Nielsen Køge har derfor indkøbt et parti sikkerhedsbriller, som butikken uddeler gratis i butikken mellem jul og nytår.
Brillerne kan hentes i butikken den 27.-29. december. Butikken har et begrænset antal, og kan ikke love briller til alle, så chefoptiker Jesper Eghøje opfordrer til at komme ned i butikken og sikre sig et par sikkerhedsbriller.
- Vi ønsker at nedbringe antallet af øjenskader, og det gøres effektivt med beskyttelsesbriller, fortæller Pernille Lindhardt Mikkelsen.
Brug altid sikkerhedsbriller, hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden og gå ikke tilbage til en fuser. Det er blot nogle af fyrværkerirådene, som Sikkerhedsstyrelsen står bag. Dog kniber det for nogle at efterleve de gode råd, når det går løs nytårsnat. 254 personer kom således til skade ved seneste nytår på grund af fyrværkeri. Omkring en tredjedel, nemlig 81, af skaderne var øjenskader, der kunne være undgået, hvis flere havde husket at beskytte deres øjne.
- Alt for mange glemmer sikkerhedsbrillerne. Det kan derfor ikke siges nok, hvor vigtigt det er at huske dem, når det går løs nytårsaften. Det gælder lige meget om du er barn eller voksen, tilskuer eller du selv affyrer fyrværkeriet, siger Søren Larsen, overlæge på Odense Universitetshospital og tilknyttet Ulykkes Analyse Gruppen.
Han bakkes op af sin kollega Jens Lauritsen, overlæge og ph.d. hos Ulykkes Analyse Gruppen:
- Sikkerhedsbriller er den bedste måde at forebygge øjenskader. Det gælder, hvis du selv skal affyre fyrværkeri eller blot kigge på. Langt størstedelen af de ramte kunne være stort set uskadte med briller. Det er meget sjældent, at vi registrerer alvorlige øjenskader med sikkerhedsbriller, fortæller Jens Lauritsen.
