Gymnasium fejrede skolens historie

- Den 40-årige historie skal fortsætte længe endnu. Sådan lød det fra talerstolen efterfulgt af et trefoldigt hurra, da rektor på Solrød Gymnasium, Bjarne Thams, sammen med elever og lærere torsdag markerede skolens 40-års jubilæum. Det skete i en festklædt sal med taler, musik og fødselsdagskage.

I sin tale spolede Bjarne Thams tiden tilbage, til dengang Solrød Gymnasium blev bygget. Han fortalte blandt andet eleverne, at skolens første elevårgang i 1978 faktisk modtog undervisningen på Køge Gymnasium, mens gymnasiet i Solrød blev bygget færdigt. Året efter var skolen så klar til at modtage eleverne i egne lokaler, og siden har cirka 5.000 dimitteret fra skolen.

- I er i gang med at skrive jer ind i skolens historie ligesom alle de andre, der har gået her, sagde Bjarne Thams til eleverne.

Blandt talerne var også tidligere elev på Solrød Gymnasium og nuværende borgmester i Solrød, Niels Hörup (V), som ønskede skolen tillykke med jubilæet.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...