TIK Håndbold vinder topbrag

Taastrups 17-årige U18 landsholdsspiller og regerende danmarksmester i U16, Matias Campbell, har gang på gang imponeret i sin karriere, og det fortsætter han med at gøre.

Fredag måtte de 400 tilskuere i Taastrup Idrætscenter også kapitulere, hvad enten de støttede værterne eller var taget med på turen fra Rødovre. Stortalentet blev i den tætte topkamp forsøgt stækket, men formåede alligevel at gøre sig til hovedperson, da hele kogte op de sidste 10 minutter fra 17-19 i gæsternes favør til den smalle Taastrupsejr 22-21.

Af de sidste fem scoringer for værterne tegnede Matias Campbell sig for tre blandt andet afgørelsen til 22-21 med 30 sekunder igen. Rødovre nåede at komme i kontra og få tremeterkast efter tid. Skuddet passerede den massive mur langs gulvet, men blev pareret af Taastrups ligeledes storspillende målmand Niels Tyndeskov.

- Det var virkelig en 3.divisionskamp af høj kvalitet, og så formår vores yngste at afgøre det hele trods mandsopdækning. Virkelig imponerende, men det var der mange, der gjorde i denne tætte topkamp.

Efter en nervøs start med skiftende føringer fik Taastrup takket være energi og speed overtaget i en periode, hvor gæsterne var sat af. På højden førte Taastrup an med 10-6.

Men de erfarne Rødovrespillere fik dæmmet op for værternes fremgang. Tempoet røg ned og 13 minutter ind i anden halvleg blev der udlignet til 16-16.

Men så trådte Matias Campbell i karakter.

Med et knaldhårdt håndleds-svirp fik han udlignet til 19-19. Nikki Kvist fulgte trop med energi på egen hånd til 20-19 fire minutter før tid. Rødovre hang på som en burre, men måtte til sidst kapitulere over for især Matias Campbell, der også gjorde det til både 21-20 med to minutter igen og så afgørende til 22-21 i sidste minut.

Sejren betyder samtidig at TIK Håndbold fører 3. Division efter 7 spillerunder

Målscorere: Nikki Kvist 7 (3), Matias Campbell 6, Frederik Nielsen 5, Nicholas Skytte 2, Frederik Emanuel 1 og Nicolai Aastrand 1

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...