I Kværkeby ved Ringsted har en stork fra Skåne slået sig ned på besøgsbondegården Lillebjerggård.

Det skriver storkene.dk i en pressemeddelelse.

Storken ankom i begyndelsen af december, og forventningen hos Storkene.dk var, at den ville fortrække sig til foråret.

Der er tale om en gammel han på snart 25 år, som har levet en omskiftelig tilværelse i Skåne med mange forskellige mager. Han er udruget i en rede på den smukke Flyinge Kungsgård og har, siden han første gang ynglede i 2002, opfostret hele 49 storkeunger.

Men her i sit livs efterår har hanstorken, der bærer ringnummer 253, besluttet sig for at give sig i kast med et eventyr, der tilsyneladende skal finde sted på Midtsjælland.

På besøgsbondegården findes der alskens eksotiske dyr, herunder påfugle. Og det er netop en påfugl, der er blevet genstand for hanstorkens opmærksomhed. De to fugle lader ganske enkelt til at have set sig varme på hinanden, og det selvom de begge to er af hankøn.

På gården holder man også både kron- og jomfrutrane, og det er sandsynligvis disse, der først har tiltrukket sig hanstorkens opmærksomhed.

Storken stammer fra storkeopdrættet i Skåne, og formentlig har der været noget bekendt og trygt hos de langbenede fugle i volieren.

Da storken ankom i december måned, var det koldt, og han var formentlig sulten. Ejerne af besøgsbondegården gav storken noget mad, og herefter vidste storken godt, hvor den skulle bo.

Storkene.dk sponserede i december 10 kasser daggamle gassede kyllinger til gården, hvor den bor. Netop daggamle kyllinger er en god og nærende føde til en sulten stork.

Bygger selv rede

Om også storken nu skal til at være en del af områdets ynglende fuglearter, vil den nærmeste fremtid vise.

Storken forsøger sig ivrigt med at bygge en rede på en voliere, hvor den ofte sidder sammen med den udkårne påfugl, men redebyggeriet er svært, og de grene, storken flyver op på volieren, falder ned igen.

Ejerne af Lillebjerggård har nu anskaffet sig en storkerede, som de planlægger at opsætte inden længe. Planen er at hjælpe storken til at få en bolig, så den ikke bygger en vakkelvorn rede selv. Håbet er, at hanstorken vil tiltrække sig en mage.

- Vi vil selvfølgelig gerne have et storkepar på vores gård. Vi er jo en besøgsbondegård med mange besøgende gæster, som vil få stor glæde af at kunne følge med i livet i storkereden. Storkene vil helt sikkert blive et meget flot vartegn på Lillebjerggård, udtaler en forventningsfuld storkevært Suzi Petersen i pressemeddelelsen.

Hun har dog et lille suk, som hun gerne vil dele med de mange, der gerne vil se storken.

- Vi oplever, at folk, der ikke har tilknytning til Lillebjerggård, kommer ind på gården og går rundt for at se, om de kan fået et glimt af storken. Lillebjerggård er både en besøgsbondegård med betalende gæster og rummer derudover en børnehave, vi kan derfor ikke acceptere, at folk kommer uanmeldt. Ønsker man at se storken, må det ske på behørig afstand.

Storkene.dk bakker op om denne holdning og opfordrer til, at storkeinteresserede holder afstand og respekterer den private ejendomsret.

Et godt område

Bjarne Østergaard Rasmussen fra Storkene.dk vurderer i øvrigt, at området er forholdsvis godt egnet til netop storken, og det er muligt for storken at finde en rigtig storkemage.

- Hvert forår ses der mange storke på Sjælland, og det er slet ikke umuligt, at storkens umage mage blive udskiftet med en rigtig kønsmoden storkemage af hunkøn, når vi kommer hen i marts eller april måned, og storkene vender tilbage til Nordvesteuropa, herunder også Danmark. Sker det, kan eventyret for den gamle hanstork fortsætte endnu nogle år. Storke, der ikke trækker, kan snildt blive mere end 30 år, så der er stadig flere gode år tilbage i hanstorken, udtaler Bjarne Østergaard Rasmussen.

30 ynglende par i 2030

Området omkring Kværkeby er præget af mange små søer og mosehuller. Placeringen mellem Vigersted Mose, Kværkeby Mose og Kværkeby Fuglereservat, samt det omkringliggende agerland og skovene Svenstrup og Humleore gør, at der er et rigt fugleliv.

Lokaliteten byder således på både en masse rastende og ynglende arter, samt er et spændende område i træktiden både forår og efterår med rigtig stor artsrigdom og for en del arters vedkommende også i antallet af trækfugle. I det sidste par år har rød glente været en fast sommergæst i og omkring byen.

Måske er storken fremtidigt også en af de ynglende arter, der skal tælles med. Storken er inde i en rivende fremgang i Vesteuropa, og Bjarne Østergaard Rasmussen siger, at Storkene.dk har en 2030 målsætning, som han faktisk tror, kommer til at holde stik.

- I 2022 havde vi ni par storke på de danske storkereder, men vores målsætning for 2030 er, at der til den tid vil være 30 par storke i Danmark. Det er faktisk flot, med tanke på, at vi 2019 blot kunne tælle 2 danske storkepar. De 30 storkepar, tror jeg, er meget realistisk, siger han.

I Tyskland er storkebestanden vokset med 174 procent siden 2005. Bestanden er gået fra 3651 ynglepar i 2005, til cirka 10.000 storkepar i 2022. Denne bestand er begyndt at brede sig nordover til Danmark.

Derudover er der nu i Skåne en fast bestand af storke, og ungerne fra disse vil også forventes at kunne brede sig. Allerede nu indgår der skånske storke i tre danske storkepar.