19 millioner i jackpot på tanken

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Gevinster på 10, 20 og 40.000 kroner. Men over 19 millioner, det er jo helt vildt.

Tina Marrup, der driver OK Plus-tanken i Rønnede sammen men sin kæreste, Jesper Petersen, er lige blevet ringet op.

Den store førstepræmie-pulje på 570 millioner kroner i EuroJackpot blev ikke vundet fredag aften - det gjorde til gengæld 5 rigtige plus ét stjernetal.

19.658.488 kroner.

Den gevinst-givende kupon er købt hos OK Plus i Rønnede.

- Vi aner ikke, hvem det er. Og kun hvis kunden selv fortæller os det, finder vi ud af det. For så store gevinster kan vi slet ikke se i systemet, forklarer Tina Marrup.

Hun fortæller, at butikken på Bøgevej - lige ved Faxevej og Dyssevej - har mange kunder, der kommer for at spille.

- Der er rigtigt mange, der spiller lotto og EuroJackpot hos os. Og så en god flok faste kunder, der spiller oddset og tipper, siger Tina Marrup.

- Jeg er simpelthen så glad. Jeg spiller ikke selv, så at vide at én af mine kunder har vundet den store gevinst, det er næsten ligeså godt, som hvis jeg selv havde vundet, siger Tina Maarup.

Vinderen - der altså har fem rigtige og ét stjernetal - har lørdag klokken 11 endnu ikke henvendt sig til Danske Spil.

Og sidder man med vinder-kuponen, så er det altså Danske Spil, der sørger for at guide dels til udbetaling, dels til formueforvaltning af den store gevinst.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...