Ny undersøgelse: Her er Danmarks sikreste bank

I en ny undersøgelse om Danmarks sikreste banker er det Nykredit Bank, Grønlandsbanken og Coop Bank, som indtager de tre første pladser ud af i alt 45 banker.

De to lokale banker på Sjælland henholdsvis Sparekassen Sjælland-Fyn og Møns bank finder vi på henholdsvis en 13. plads og en 22. plads i undersøgelsen.

Undersøgelsen er lavet af Moneytalk.dk og viser forbrugerne, hvor godt bankens kunder kapitalmæssigt er dækket ind i tilfælde af konkurs.

Er du derimod kunde i banker som Lån & Spar eller Arbejdernes Landsbank, som er nogle af dem, der er placeret i bunden af listen, kan du måske stille dig selv spørgsmålet, om det er tid til at skifte bank.

- Du bør som udgangspunkt ikke være bekymret, hvis din bank findes nederst på listen. Alle danske banker overholdet på nuværende tidspunkt deres kapitalkrav, hvilket er det niveau, som eksperter har fundet passende for at stille forbrugerne bedst muligt, siger Moneytalk.dk i en pressemeddelelse.

Moneytalk.dk skriver fortsat:

- Siden finanskrisen er kravet til bankernes kapitalprocent og transparens steget kraftigt, hvilket er særdeles positivt fra et forbrugerperspektiv, da banker ikke længere er lige så usikre som de banker, der gik konkurs under finanskrisen. Danskerne er således stillet langt mere sikkert end tidligere, og i fremtiden er det kun sandsynligt, at sikkerheden forøges yderligere.

Kapitalprocenten som undersøgelsen er baseret på, udregnes på baggrund af den kapital, som er efterstillet indlånernes penge i tilfælde af konkurs sat i forhold til de samlede risikovægtede aktiver. Risikovægten gør, at udlånenes kvalitet også tages med i betragtning og en bank står dermed kapitalmæssigt stærkere, hvis den har en høj andel af lav-risiko udlån.

Indskydergarantifonden er også relevant i denne betragtning, eftersom alt indestående under 750.000 kr. eller 100.000 euro vil blive dækket i tilfælde af en konkurs. Af den grund, er sikkerheden i din bank kun relevant, hvis du har højere indestående end indskydergarantifonden dækker.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...