Resultaterne for folkeskolens afgangsprøver i bundne prøvefag er netop blevet frigivet og kommunens gennemsnit er forbedret i forhold til tidligere år.
I Høje-Taastrup er karaktergennemsnittet for de bundne prøvefag 6,5 og det er en forbedring på 0,2 karakterpoint i forhold til resultatet i 2016/2017. Desuden nærmer kommunen sig landsgennemsnittet på 7,1. Denne gang er man kun 0,6 karakterpoint under dette. Dermed fastholder kommunen de seneste års fremskridt. Tilbage i 2013/2014 lå Høje-Taastrup Kommunes folkeskoler 1,2 point under landsgennemsnittet.
De bundne prøver i folkeskolen består af fagene dansk (mundtlig og skriftlig), matematik (skriftlig), engelsk (mundtlig) og fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi (mundtlig).
Det er især bemærkelsesværdigt, at skolerne i de udsatte boligområder har løftet sig en del. Særligt Charlotteskolens resultat ligger 1,2 point over sidste år, og skolen har med 7,4 det næsthøjeste karakter-gennemsnit blandt kommunens folkeskoler. Ole Rømer-Skolen løfter sig med hhv. 1,2 (Gadehaveafdelingen) og 1,3 point (Selsmoseafdelingen) i forhold til sidste år.
Skolen med det højeste gennemsnit er igen i år Sengeløse Skole, som har 8 i gennemsnit.
Torstorp Skoles karaktergennemsnit er gået tilbage fra 7,1 i 2016/2017 til 6 i 2017/2018, mens Mølleholmskolens er løftet fra 5,7 til 6,3. Hedehusene Skoles karaktergennemsnit er faldet en smule fra 6,6 til 6,4. Det samme gælder for Borgerskolen, hvor snittet er faldet fra 6,8 til 6,5. Fløng Skole har fastholdt et gennemsnit på 6,6.
Andelen af elever, der opnår mindst 02 i dansk og matematik, er løftet til 91,5 % - kun 1,1 % fra landsgennemsnittet på 92,6 %. Ole Rømer-Skolen og Charlotte-skolen har løftet andelen markant, men også Borgerskolen, Fløng Skole og Mølleholmskolen bidrager til det samlede løft.
Flere får mindst 0,2
For at komme ind på en erhvervsuddannelse, skal eleverne have mindst 02 i dansk og matematik og derfor opgøres det også, hvor stor en andel af landets elever, der får denne karakter.
I Høje-Taastrup opnår 91,5 pct. af eleverne i kommunens folkeskoler mindst 02 i dansk og matematik. Resultatet placerer sig 1,1 procentpoint fra landsresultatet på 92,6 pct. Antallet af elever, der får mindst 02 i dansk og matematik er øget meget de senere år i Høje-Taastrup. I skoleåret 203/14 fik 81,2 procent af eleverne mindst 0,2. Tallet er steget gradvist frem til 2017/18, hvor tallet altså er 91,5 procent.
Den socioøkonomiske reference er endnu ikke udregnet, men formand for institutions- og skoleudvalget, Kurt Scheelsbeck (K) forventer, at den foreligger i februar.
Pavestolte politikere
Udvalgsformanden lægger ikke skjul på, at han er stolt af stigningen i karakterniveauet.
- Vi er pavestolte og ikke mindst over, at skoler i udfordrede områder klarer sig helt utroligt godt. Især Charlotteskolen, som kun er overgået af Sengeløse Skole. Man skal hæfte sig ved, at de skoler vi gør noget ekstra for har løftet sig. Det skyldes dedikerede lærere og en skoleledelse, der har sat en retning, siger Kurt Scheelsbeck.
At andelen af elever, der får mere end 02 i dansk og matematik er steget, glæder også udvalgsformanden.
- Det er der grund til at være stolt over. Vi har nok lidt større udfordringer end en gennemsnitskommune og alligevel er det lykkedes at hæve andelen, siger han.
Thomas Bak (S) som også er medlem af institutions- og skoleudvalget, er ligesom udvalgsformanden glad for resultaterne, men han mener, der er plads til forbedringer.
- Jeg synes det er sindssygt imponerende, at blandt andet Charlotteskolen har hævet karaktererne så meget. Men jeg synes der er andre skoler, vi er nødt til at holde øje med. Det er dem med et mere almindeligt elevgrundlag. Her er resultaterne ikke så gode, som vi kunne ønske og ret svingende år for år. Jeg synes vi skal glæde os over de flotte resultater, men sammen med skolerne se på, hvad der kan gøres bedre. Jeg synes det vil være oplagt at andre skoler lader sig inspirere af fx Charlotteskolen, som har gjort det så flot, siger han og opfordrer til stor politisk bevågenhed på området.
Kurt Scheelsbeck fortæller, at udvalget har sendt en forespørgsel til administrationen.
- Vi har bedt dem om at undersøge, hvad man kan gøre på de skoler, hvor de socioøkonomiske forhold gør, at man burde kunne præstere bedre, siger han.
I februar hvor de socioøkonomiske referencer er regnet ud, vil udvalget komme med nogle anbefalinger.
- Her laver vi i udvalget det store gennemgang, for der kan vi bedre konkludere noget. I sidste kvalitetsrapport besluttede vi at fokusere på matematikundervisningen og det er rart at se, at politisk fokus kan rykke noget, slutter Kurt Scheelsbeck.
