kemi Det er oppe i tiden at være interesseret i et liv uden giftig kemi og homonforstyrrende stoffer. Det emne kan man blive lidt klogere på den 5. december, når Kirke Værløse og Omegns Husmoderforening byder på foredrag med søstrene Mille og Maria Kortland. Den første arbejder som personlig træner, mens den sidste er sygeplejerske.
Det sker på Den Gamle Skole i Kirke Værløse klokken 19.30, fortæller foreningen i en pressemeddelelse.
"For vores egen skyld og i særdeleshed for kommende generationers skyld er det derfor helt nødvendigt, at vi vælger et naturligt alternativ til kemifyldte madvarer, rengøringsartikler, skønhedsprodukter, syntetisk fremstillet medicin m.m. Det er ambitionen at inspirere til, hvordan vi kan anvende æteriske oliers unikke egenskaber til at beskytte og optimere vores fysiske og psykiske helbred på en ren og meningsfuld måde," siger Mille Kortland i pressemeddelelsen.
Prisen for at deltage er 25 kroner for medlemmer og 50 kroner for gæster. Alle er velkomne, meleder arrangørerne, og i anledningen af december serveres der gløgg og kaffe samt varme æbleskiver med syltetøj.
