En mand i tresserne fra Næstved blev lørdag aften den heldige vinder af 2x2 millioner skattefri kroner i Lotto. Han spillede på sit Plus-abonnement, hvor manden havde syv rigtige på to ens rækker på samme kupon. Det er aldrig er sket før og må siges at være mere end overordentligt heldigt.
Da puljen på seks millioner blev delt i tre puljer af to millioner i stedet for 2x3 millioner, fik manden således en million mere, end han ville have gjort, hvis han blot havde vundet på en enkelt række.
- Det er simpelthen en kombination af held og dovenskab, siger manden med et grin, da Danske Spil fanger ham på telefonen.
Han har spillet Lotto i 27 år med den samme kupon. Og dengang han lavede rækkerne, kom han åbenbart til at lave to identiske.
- Jeg har i alle 27 år tænkt på, at nu skulle jeg da også se at få det rettet. Selv da vi gik over til abonnement, var det en oplagt mulighed. Men nu er jeg da glad for, at jeg var for doven, lyder det var den heldige Lotto-millionær.
Manden havde besøg af sin voksne datter lørdag aften og var ude for at prøve at fikse et utæt tag på carporten. Med de mange millioner på kontoen skal han ikke længere bekymre sig det.
Pengene skal blandt andet bruges på udbetaling til et hus til datteren og svigersønnen. Sønnen skal inden længe giftes, og den heldige Lotto-vinder har valgt at betale hele festen.
- Det betyder så meget for mig, siger millionæren fra Næstved.
Familiens årlige tur til Tyrkiet bliver opgraderet til noget mere luksus, og så kan der måske planlægges nogle flere rejser i løbet af året, hvad der hidtil ikke har været økonomisk overskud til.
