Vi får flere biler, der skal deles om asfalten og vi kører langt for at komme på job.
De senest tilgængelige trafiktal fra Danmarks Statistik viser, at trafikpresset ind og ud af Næstved stiger med 1.000 biler om året og at langt de fleste starter bilen for at køre ud af Næstved.
- Det er positivt med øget aktivitet i området for kommunen, borgerne og virksomhederne, men det er hårdt for vejene, særligt Rute 54. Rute 54 har derfor behov for at blive opgraderet til en motorvej, så den trafikale færdselsåre ikke sander til, hedder det i rapporten fra lobbyistfirmaet Grade Public Affairs, der skal hjælpe kommunens borgere og erhvervsliv med at få realiseret drømmen om en motorvej mellem Næstved og Rønnede.
Formanden for Næstved Erhvervsforening, Torben Johansen, siger at trafiktallene øger presset på transportminister Ole Birk Olesen (LA). Erhvervsforeningen planlægger lige nu et stormøde i Næstved 14. januar og et møde på Christiansborg den 23. januar.
I alt 25.706 bilister kører dagligt ind og ud af Næstved. Langt de fleste (17.126) kører ud af byen og af dem kører 22 procent mere end 50 kilometer hver vej for at komme på arbejde.
Læs mere i dagens udgave af Sjællandske.
