En 23-årig mand blev fredag sigtet for at have begået hærværk i Holbæk Kommunes borgerservice på Jernbanevej i Holbæk. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Hærværket fandt sted ved 11.30-tiden. Ifølge sigtelsen væltede manden en computer og ødelagde et skilt.
