Bugtaler tryller i Hillerød Kirke

arrangement Hillerød Kirke byder 30. november kl. 17-18 på juleforestilling med tryllekunstneren og bugtaleren Hans Jørn Østerby.

Forestillingen med Hans Jørn Østerby indeholder en god del underspillet humor, masser af komik og underholdende indfald. Desuden inddrages julens fortællinger i showet - gjort spændende og involverende, skriver kirken i en pressemeddelelse.

Jack - den talende dukke - vækker altid begejstring - især blandt børnene. Hans Jørn Østerby har optrådt som sanger, musiker, tryllekunstner, bugtaler og skuespiller i mere end 30 år.

Forestillingen er gratis og alle er velkomne.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...