Bolig-ombygning stiger med syv millioner

Prisen på renoveringen og ombygningen af boligerne på Markedspladsen i Svinninge er steget med syv milioner kroner.

Holbæk Byråd godkendte i april 2016 helhedsplanen for Danske Funktionærers Boligselskabs afdeling på Markedspladsen. Da var den samlede pris 49,1 millioner kroner, men nu er den 56,1 millioner, fremgår det af dagsordenen til økonomiudvalgets seneste møde.

Senere skal kommunalbestyrelsen godkende den samlede anskaffelsessum og stille en regaranti for 54.250.000 kroner (i praksis aldrig effektiviseret).

På baggrund af oplysninger fra Domea, der administrerer afdelingen, skrev avisen 2. oktober, at den samlede pris landede på 52 millioner kroner, men det er altså 56 millioner.

Årsagen til stigningen er prisudviklingen fra 2016, og at de 57 boliger ændres til 34 og ikke 30 nye boliger som tidligere planlagt.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...