Man kan møde skuespiller og instruktør Paprika Steen, når hun præsenterer sin nye film, Den tid på året, ved en snigpræmieren på RO's Torv tirsdag 30. oktober klokken 18.
Filmen er en humoristisk fortælling om de juletraditioner, som mange er underlagt, når man år efter år går ind i en næsten hypnotisk stemning af julehygge, hvad enten man vil det eller ej.
Filmen foregår juleaften hjemme hos Katrine og Mads, hvor familien samles om mad, sang og gaver.
På overfladen gør alle en stor dyd ud af at spille den rolle som forventes af dem. Men under overfladen truer en intens stemning af stress og irritation, der er ligeså antændelig som et tørt grantræ, og efterhånden som maden falder tungt og julegaverne skuffer, brister enhver illusion om en snarlig julefred. Og således udvikler det sig til en jul, som de alle allerhelst vil glemme.
Filmen får premiere 8. november i biografer over hele landet.