Mobil dyrlægeklinik rykker i nye lokaler

erhverv Slotsdyrlægen Linda Hjorth kører i sin bil ud og udfører undersøgelser og behandlinger i patientens eget hjem, hvor dyret er trygt og afslappet. Men nu råder hun også over et kliniklokale i Kattehjemmet på Slangerupgade 39 i Hillerød, hvor hun kan klare de opgaver, der ikke egner sig til hjemmet, bl.a. tandrensning og almene kirurgiske indgreb.

Der er også kunder, der bare foretrækker at komme på klinikken, så de har nu mulighed for at booke konsultation på klinikken i Hillerød.

Klinikken i Slangerupgade har fået skilte på facaden, så kunderne bliver opmærksomme på at det ikke kun er Kattehjemmet, der har til huse i bygningen, men at de nu også har muligheden for at besøge Slotsdyrlægen.

Dyrlæge Linda Hjorth bor selv i Hillerød og har været omkring alt fra smådyr til heste og kvæg, men har de seneste otte år udelukkende arbejdet med smådyr. Linda Hjorth har en efteruddannelse med speciale som tandlæge til hunde og katte. Hun er desuden fast dyrlæge tilknyttet Kattehjemmet, hvor hun tilser, vaccinerer og opererer alle de katte og killinger, der videreformidles igennem kattehjemmet. Det kan være op mod 200 katte om året.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...