Ny mand bag hammeren

Jeg har selv et veludviklet samler-gen, så det er herligt at befinde mig blandt så mange forskellige rariteter dagen lang. Sådan siger 41-årige Erik Haunstrup-Clemmensen, der pr. oktober er den nye indehaver af Sjællandsk Auktionshus, som overtages af Benny Marott, samt af SuperBazar der er i andre, tilstødende lokaler i bygningen på Fabriksvej 26.

Erik Haunstrup-Clemmensen, der iøvrigt er barnebarn af erhvervsmanden og politikeren af samme navn, har en baggrund inden for skovbrug, men det førnævnte samler-gen og store interesse for antikke sager generelt og med speciale i gamle militæreffekter førte ham i 2001 til Lauritz.com som vurderingsmand. Senere blev han ansat hos Bruun Rasmussen også som generel vurderingsekspert.

Så det skulle borge for kompetente vurderinger, når kunder vil sætte varer til salg i auktionshuset.

SuperBazar er salg af kunders effekter ud fra et lidt andet princip. Her lejer sælger en stand for et ugentligt beløb, og sætter selv et prismærke på varerne. Lørdag 6. oktober vil man kunne møde den nye indehaver af Sjællandsk Auktionshus og SuperBazar, Erik Haunstrup-Clemmensen, kl. 11-14.

...

Læs hele artiklen i Ugeavisen i denne uge 40

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...