Julemarkedet på Dragsholm Slot tager endnu et års pause med julemarked, på grund af stald-renovering.
For nylig fik Dragsholm Slot en stor bid af LAG-kagen med tilsagn om 400.000 kroner. Penge, der bragte slottet tættere på en renovering af herskabsstalden og etablering af et madlaboratorium. og før stalden er renoveret, bliver der ikke arrangeret det eller så populære julemarked, som nu har ligget i dvale i to år. Det oplyser slottets direktør, Mads Bøttger.
Selve byggeprocessen forventer slotsdirektøren kan komme i gang først i det nye år.
- Når det er færdigt, kommer er julemarked igen, lyder meldingen.
Seneste julemarked på Dragsholm Slot var i 2015, hvor slottet nærmest blev kvalt i egen succes med 2000 gæster på en søndag formiddag.
Det var hverken parkeringsfaciliteterne eller slottet gearet til, og derfor gik man i tænkeboks, for at finde et format til julemarkedet, der ikke belastede det over 800 år gamle slot så voldsomt.
Det vil koste cirka 18 millioner kroner at realisere planerne for herskabsstalden, og selvom økonomisk er et stykke vej endnu, så er det altså forventningen at gå i gang med byggeriet i 2019.
