Kys en krabbe og rør ved levende havdyr

På Øresundsakvariet kan du komme endnu tættere på Øresunds unikke dyreliv og lære om de mange fisk og dyr, der findes i havet ud for Helsingør.

»Rør ved levende havdyr« tager dig nemlig med bag kulissen på Øresundsakvariet, og giver dig bogstaveligt talt mulighed for at dykke ned under Øresunds overflade og helt uden at få våde fødder røre ved de mange fisk og dyr, du kan møde i Øresund.

- Vi har fokus på krebsdyr som bl.a. hummer, krabber, eremitkrebs og rejer, men der er også andre dyr og fisk at røre ved. Så kys en krabbe, se hvor eremitkrebsen bor og klap en hummer - hvis du tør, lyder det fra akvariechef Jens Peder Jeppesen.

Mandag til fredag kan du tage med Øresundsakvariets guide ned på Vandlaboratoriet på Helsingør Havn og fange krabber. Og hele ferien vil der være krabbefangere, net, spande og madding, som du kan låne i Øresundsakvariet i åbningstiden. Vi inviterer dig også til at fange krabber andre steder på havnen og putte dem i Vandlaboratoriet, og på den måde være med til at hjælpe Øresundsakvariet med at holde krabbe-bestanden god i Vandlaboratoriet.

Endelig kan man deltage i 'Find vej' på Nordhavnen - en hyggelig familieaktivitet, hvor man skal på jagt efter 16 fotoposter på havnen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...