Flemming Haag
Om Rødovre Centrums køb af halnavn, siger direktør Jesper Andreasen.
”Vi fik en henvendelse fra klubben som gik på, at der var mulighed for at sælge halnavnet. Der var dog nogle særlige betingelser omkring aftalen, og det skulle være noget med Rødovre i ordet. Det var der måske ikke så mange i Rødovre der havde mulighed for, at være sponsor på. Vi vil klubben det bedste, og syntes så det var OK at vi tog os af den post, selvom vi i forvejen er storsponsor, så syntes jeg alligevel, at det med halnavnet, det vil vi gerne hjælpe klubben med at få afsat” siger Jesper Andreasen og fortsætter.
”Og navnet det er fortsat noget med Arena, og det var et af kravene. Der er mange betingelser i sådan noget, så navnet er RØDOVRE CENTRUM ARENA. Aftalen løber i to år, vi kan dog forlænge den med et enkelt år, men foreløbig er det to år, det er vi blevet enige om, at det skal varer”.
På spørgsmålet om, hvad aftalen lyder på, siger Rødovre Centrums direktør. ”Jeg kan ikke huske hvad aftalen lyder på, smiler Jesper Andreasen, det er ikke offentliggjort”.
Hvorfra stammer din interesse for ishockey? ”Min interesse for ishockey stammer helt tilbage fra ”Kostalden” i mine teenageår. Der stod jeg og frøs godt og grundigt i en røgfyldt Arena. Det var bare noget der brændte sig ind på det hele, og det er jo en fantastisk sport. Jeg har aldrig selv spillet andet end på erhvervshockey basis, hvilket jeg ikke rigtig kunne finde ud af, men det var meget sjovt. Som tilskuer har jeg fulgt det lige siden jeg var teenager, så det må være mange år efterhånden”.
Rødovre Centrum har i mange år støttet godt op om idrætten i Rødovre. Har du et bud på, hvordan fremtiden ser ud for de lokale foreninger?
”Det er svært for mig at vide hvad der sker i fremtiden. Jeg kan ikke pålægge nogen at fortsætte. De tilskud som vi har givet til sporten i Rødovre, det kan jeg ikke pålægge nogle at gøre. Jeg kan jo håbe, at jeg kan overbevise nogle om at det er en rigtig god gerning man gør, og et meget fornuftigt tiltag, som jeg selv syntes vi har gjort i mange år. Det er sådan set det jeg kan håbe på, men jeg kan ikke love noget”, slutter Jesper Andreasen.
