For seks år siden mistede Hillerød sit døgnapotek - og nu bliver der igen færre timer til at købe medicin i her i byen.
For apotekeren bag Frederiksborg Apotek, Heidi Eirheim, meddeler, at apoteket fra 1. juni åbner senere og lukker tidligere på søndage og helligdage.
- Det kan simpelthen ikke hænge sammen økonomisk at betale dobbeltløn til en farmaceut i ydertimerne. Så vi har desværre set os nødsaget til at indskrænke åbningstiden, siger hun.
Apoteket, som for et års tid siden flyttede fra Slotsgade ind i SlotsArkaderne, er udpeget til at have det, der hedder B-vagt. Det betyder, at apoteket er forpligtet til at have åbent klokken 10-15 på søn- og helligdage. Pt. har apoteket åbent fra klokken 8 om morgenen til klokken 21 om aftenen alle syv dage i ugen, men fra 1. juni vil apoteket kun have åbent klokken 10.00-17.30 på søndage og helligdage.
For få kunder
I ydertiderne kommer der på søndage og helligdage i gennemsnit kun 10 kunder i timen på apoteket, fortæller Heidi Eirheim. Og det er simpelthen for dyrt at holde apoteket åbent, når behovet ikke er større.
- Det er desværre den kolde sandhed. Reelt set tjener vi ikke meget på at sælge lægemidler, så det er kun, hvis folk også køber for eksempel cremer og andet, at det kunne tjene sig hjem. Men det er typisk kun lægemidler, som folk kommer efter på det tidspunkt, siger hun.
Apoteket i Hillerød har fra juni fortsat åbent klokken 8-21 på hverdage og lørdage. I ydertimerne på helligdage og søndage kan man i stedet køre til Lyngby Svane Apotek, der har åbent til klokken 24.
Vi leverer dagligt historier fra Furesø, Allerød og Hillerød, og vi bestræber vi os altid på at fortælle om det, der betyder noget for dig.
Så har du en ide til en artikel eller et tip, så send en mail til redaktionerne på hillerod@sn.dk, alleroed@sn.dk eller furesoe@sn.dk eller kontakt os på vores hovednummer 48 24 41 00.
Du kan også kontakte vores journalister direkte:
Johanne Wainø, redaktionel souschef og journalist,
Janne Mulvad, journalist,
Mette Dolmer Thygesen, journalist,
Per Skovkjær Sand, journalist,
Anne-Mette Rasmussen, journalist,
Martin Stokkebro Moestrup, journalist,
Louise Mørch Vilster, journalist,