Fredensborg - stedet hvor uhyre få vil samle skrald

Det er alligevel skuffende, at folk i Fredensborg hvert år lader til at være så lidt interesserede i at holde deres kønne by ren for affald, skriver Rasmus Offersen. Arkivfoto: Anders Ole Olsen

Det er alligevel skuffende, at folk i Fredensborg hvert år lader til at være så lidt interesserede i at holde deres kønne by ren for affald, skriver Rasmus Offersen. Arkivfoto: Anders Ole Olsen

Af Rasmus Offersen, Lønholtvej 7, 3480 Fredensborg

Det er dejligt at læse Soma Mayels gode beretning om de flittige folk i Kokkedal og deres gode indsats i Dansk Naturfrednings affaldsindsamling søndag d. 14. april.

Efter at have bemandet DNs station i Fredensborg for den årlige affaldsindsamling i de sidste 6-7 år, må jeg desværre konstatere, at folk i Fredensborg viser uhyre lidt interesse for at samle affald.

Vi har prøvet at tilbyde affaldssække ved Sørup havn og ved stationen, hvor slet ingen meldte sig, ved den store rundkørsel var der 2 deltagere og ved Superbrugsen i år var der i år en enkelt kvindelig skolelærer, der ville gøre en indsats. Initiativet var annonceret i UGE Nyt, i Frederiksborg Amts avis og på en Fredensborg-side på internettet (vistnok Facebook).

Jeg medgiver, at vejret var koldt og blæsende d. 14. april, men det er alligevel skuffende, at folk i Fredensborg hvert år lader til at være så lidt interesserede i at holde deres kønne by ren for affald – der er rigelig plads til forbedring i 2025!

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...