Ny Klinik "Jeg fik øjnene op for medicinsk laser behandling i forbindelse med min mors kræftsygdom for et par år siden. Hun havde store smerter når hun skulle spise og drikke, og her var netop laserbehandlingen helt fantastisk, meget få behandlinger gav lindring og ro til min mor".
Sådan fortæller Dorte Kragh som netop har startet sin egen klinik, MID Laser Klinik i Frederiksværk. Det er en klinik som udover laserbehandling også tilbyder slankebehandlinger og ansigtyoga.
"Da min mor var syg undersøgte jeg markedet for at finde en behandling der kunne lindre og lempe hendes gener, jeg fandt løsningen hos Anni Norling i Sverige", siger Dorte Kragh.
Anni Norling har mere end 34 års erfaring med laserbehandling, og har hjulpet mere end 45.000 mennesker gennem årene. Det er med Anni Norling som læremester, at Dorte Kragh gennem de to seneste år har uddannet sig som medicinsk laser terapeut.
"Det er med min egen erfaring og Anni's viden, at jeg kan tilbyde et unikt behandlingsprogram, som tilpasses den enkelte patient. Jeg behandler med MID-laser som er et af de mest effektive lasersystemer på markedet", lyder det fra Dorte Kragh i lokalet på Torvet 21 i Frederiksværk.
MID-laser påvirker og behandler meget bredt, spændinger, muskel/ledsmerter og idrætsskader kan afhjælpes med laserbehandling, ligesom betændelsestilstande/inflammation kan afhjælpes. MID laserbehandling kan ligeledes anbefales ved bivirkninger under og efter kemoterapi og strålebehandling, ligesom laserbehandlingen bl.a. fremskynder sårheling. Astma og kol patienter har også stor glæde af MID laser behandling. MID laser fremskynder helingsprocessen og immunforsvaret styrkes.
"Jeg synes at laserbehandlings formen er meget spændende, og man kan se, at behandlingerne giver resultat, nærmest fra gang til gang", siger Dorte Kragh og slutter:
"Det er mit håb og min mission, at få udbredt viden omkring behandling med medicinsk laser, så mange flere kan få glæde af denne unikke form for behandling".
