Botilbud har vokseværk allerede inden de første beboere er flyttet ind

Billedet af Skovmosen 8 her er taget, inden kommunen var færdig med at renovere stedet og gøre det klar til de første beboere, der flytter ind 1. maj. Foto: Allan Nørregaard

Billedet af Skovmosen 8 her er taget, inden kommunen var færdig med at renovere stedet og gøre det klar til de første beboere, der flytter ind 1. maj. Foto: Allan Nørregaard

Allerød købte sidste efterår landejendommen Skovmosen 8 og har siden brugt tiden på at gøre den klar som botilbud for otte unge beboere. De første af dem flytter ind 1. maj, men inden da er det blevet besluttet, at botilbuddet skal udvides med yderligere seks pladser.

Det vil kræve, at der bygges et helt nyt typehus med blandt andet seks værelser, tre badeværelser og et fælleskøkken. Derudover etableres der et lille køkken i to af værelserne, der etableres som ’længerevarende botilbudspladser’.

Ved at udvide Skovmosen 8 til i alt 14 pladser opnår man stordriftsfordele for det samlede antal pladser, der bliver billigere, da for eksempel ledelse, administration, og nattevagt allerede er på plads.

- Det her giver flere af vores unge et godt, lokalt tilbud, der gør, at de kan blive i deres nærområde, siger Jesper Holdflod Pallesen (S), formand for sundhed- og beskæftigelsesudvalget i Allerød Kommune.

Samtidig er tilbuddet fleksibelt.

- Det er en fordel både for de unge og for kommunen. De unge kan få tilrettelagt deres forløb mere individuelt efter den enkeltes behov, i stedet for at kommunen skal ud at købe dyre pakkeløsninger hos private udbydere af botilbud, siger han.

Beboere med autisme

De kommende beboere er i alderen 15-30 år og er “fortrinsvis unge med autisme og lignende udfordringer”, som der står i sagsfremstillingen til sagen i byrådet, hvor udvidelsen af botilbuddet skal endeligt vedtages på torsdag. Det har dog allerede været igennem både førnævnte sundheds- og beskæftigelsesudvalg og økonomiudvalget, så den afstemning må forventes at blive en formsag.

Udvidelsen af Skovmosen 8 forventes at komme til at koste 10,5 millioner kroner. Pengene findes gennem et lån, som kommunerne har fået mulighed for at tage ved hjælp af en aftale med regeringen netop med henblik på at etablere lokale botilbud. Det var også sådan de oprindelige otte pladser blev finansieret.

Skovmosen 8 ligger lige op af Hillerødmotorvejen ved afkørslen til Allerød S, og ejendommen er støjbelastet. Med udvidelsen håber kommunen også at få mulighed for at kunne etablere, hvad den selv kalder “ikke støjbelastede udendørs opholdsarealer”.

Af et notat fra kommunen fremgår det, at Allerød Kommune i begyndelsen af sidste år havde 107 borgere i alderen 18-82 år boende i botilbud. Heraf boede 36 i Allerød Kommune, mens de 71 boede uden for kommunen.

Vi leverer dagligt historier fra Furesø, Allerød og Hillerød, og vi bestræber vi os altid på at fortælle om det, der betyder noget for dig.

Så har du en ide til en artikel eller et tip, så send en mail til redaktionerne på hillerod@sn.dk, alleroed@sn.dk eller furesoe@sn.dk eller kontakt os på vores hovednummer 48 24 41 00.

Du kan også kontakte vores journalister direkte:

Johanne Wainø, redaktionel souschef og journalist, johanne.wainoe@sn.dk

Janne Mulvad, journalist, janne.mulvad@sn.dk

Mette Dolmer Thygesen, journalist, mette.thygesen@sn.dk

Per Skovkjær Sand, journalist, per.sand@sn.dk

Anne-Mette Rasmussen, journalist, anne.mette.rasmussen@sn.dk

Martin Stokkebro Moestrup, journalist, martin.moestrup@sn.dk

Louise Mørch Vilster, journalist, louise.vilster@sn.dk

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...