Det samme velkendte hold som tidligere står bag revy nummer 42.
Når Espergærde Revyen igen tager hånd om efterårsunderholdningen i lokalområdet, er det 42. gang. Fredag den 19. oktober klokken 20 er der premiere på årets revy, som igen opføres på Espergærde Gymnasium.
Efter et rekordår for Espergærde Revyen 2017, hvor revyen blev set af over 1000 mennesker på Espergærde Gymnasium, er holdet bag revyen nu i gang med prøverne på dette års revy. Det er de samme velkendte skuespillere på scenen. Per Tærsbøl, Silas Drejer, Michael Mathiesen, Thomas Bryan-Lund, Monica Pedersen, Malene Ruby, Anne-Mette Sørensen og Annette Lauritzen.
Den musikalske del af revyen er lagt i hænderne på revyorkesteret med kapelmester Jan. O. Thomassen i spidsen på klaver og Mikael Le Dous på saxofon.
Billetsalget er i gang
Billetsalget til de i alt fire forestillinger er gået i gang. Billetterne sælges via billetten.dk, Espergærde vinhandel og Mr. August i Helsingør. På premiereaftenen og lørdag aften åbner vi dørene klokken 18.00, og publikum har mulighed for at medbringe deres egen madkurv, mens drikkevarer købes i baren. Efter forestillingen både fredag og lørdag er der fest og dans til livemusik med René Hejdman fra Gasbox. Søndag den 22. oktober er der forestilling kl. 13. Inden da er der sildebord fra kl. 11.30 og uddeling af Espergærdes Pris. Den sidste forestilling spilles søndag klokken 16.00.
Der er bordbestilling på tlf.: 28119043 efter kl. 17.00
- Revyholdet glæder sig til at byde velkommen på gymnasiet og til endnu et revyefterår i uge 42, lyder det fra Silas Drejer fra truppen.
