I dag indtog en af Danmarks mest kendte forfattere, Karen Blixen, en ny fremtrædende placering.
Ikke på hjemmebanen i Rungsted, men på Skt. Annæ Plads i København, hvor der er rejst en to meter høj tonstung bronze statue af den kvindelige forfatter på et tre gange to meter stort plateau.
Den blev afsløret onsdag - på Karen Blixen 139 års fødselsdag den 17. april 2024 - og videregivet til København.
Det er billedhugger Rikke Raben, der står bag Blixen-skulpturen, som er placeret med udsigt til byen, havnen og horisonten. Nu kan både både københavnere og turister møde Karen Blixen og dvæle ved hendes store betydning for sin eftertid.
Artiklen fortsætter under foto...
Syv år undervejs
En privat initiativgruppe med Marie Breyen Foss og billedhugger Rikke Raben har sammen med Københavns Kommune arbejdet de sidste syv år på at rejse Karen Blixen-statuen i hjertet af København.
Realiseringen løber op i 3,5 mio. kr. og er blevet muliggjort med støtte fra fonde, private donationer og flere håndværksmæssige nøglepartnere, oplyses det i en pressemeddelelse udsendt af Neumann Kommunikation.
