Tre adresser i Svinninge har haft uønsket besøg i weekendens løb.
To steder på Triersvej har en indbrudstyv været på spil.
Midt- og Vestsjællands Politi ved endnu ikke, hvad der blev stjålet, men det ene sted stod et smykkeskrin åbent, og flere skabe og skuffer var åbnet. Gerningsmanden kom ind ved at afliste et vindue i soveværelset.
Samme fremgangsmåde blev anvendt det andet sted på Triersvej.
På Solbakkevej var der indbrud i en lejlighed, hvor gerningsmanden havde åbnet alle skuffer og skabe samt rodet hynderne i stuen rundt.
Heller ikke her er der endnu overblik over, hvad der eventuelt er blevet stjålet.
