En meget varm dag på Ringsted Festival er langsomt ved at rinde ud. Her følger en serie af billeder leveret af fotograf Hans-Jørgen Johansen med indtryk fra festivalens anden dag, der var lige så skøn og dejlig som åbningsdagen.
I morgen venter den store musikalske finale med et bredt musiktilbud, der spænder fra Sømændene og John Mogensen klassikere leveret af Rasmus Bjerg over blød fløjspop med irske Boyzone og danske Christopher og til unge fremadstormende kunstnere som Saveus og Karl William.
Endelig gør lokale Dennis Grejs Lydom comeback på musikscenen i sit Johnny Cash-kopiband »Johnny Horsepower« blot en måneds tid efter, at han lå død med hjertestop i en halv time på en scene i Jylland.