Ny formand for Erhvervsforum Roskilde: Kvalitet før kvantitet

Spar Nord Roskildes Kasper Bæk vil højne værdien for medlemmerne af Erhvervsforum Roskilde, og så er der brug for at videreudvikle den erhvervsservice, foreningen varetager for Roskilde kommune.

"Der er ikke noget i vejen for at tale sig selv op, så længe man ikke er blind for realiteterne".

Sådan lyder direktør i Spar Nord Roskilde og ny bestyrelsesformand i Erhvervsforum Roskilde, Kasper Bæks, analyse af den roskildensiske selvforståelse, som nordjyden jævnligt har stiftet bekendtskab med i sine foreløbigt tre år i byen.

Pendanten til interesseorganisationen for det lokale erhvervsliv, som den 40-år- ige bankdirektør nu skal stå i spidsen for, synes indlysende.

Efter et tumultarisk politisk opgør om, hvorvidt Erhvervsforum Roskilde havde løst opgaven som udbyder af erhvervs- og turismeservice tilfredsstillende for Roskilde Kommune, lykkedes det i foråret forenig- en at genvinde kontrakten. Sidenhen er en ny direktør for sekretariatet i skikkelse af Mette Ehlers tiltrådt, og i sidste uge kunne den bagvedliggende forenings nye bestyrelse så konstituere sig med blandt andre advokat Rune Tarnø som næstformand.

"Vi har fået mange nye bestyrelsesmedlemmer, så nu handler det om, at vi skal finde vores ben at stå på og videreudvikle her fra, og det er vi i gang med", fortæller Kasper Bæk, der således afslører, at en større forkromet masterplan endnu ikke foreligger.

Intern/ekstern udvikling

Det betyder dog langt fra, at hverken Erhvervsforum Roskilde eller bestyrelsesformanden på nuværende tidspunkt må se bort fra en egentlig målsætning.

"Et vigtigt fokuspunkt for os i bestyrelsen er, at vi skal have endnu mere tyngde ind i den erhvervsservice, vi leverer for Roskilde Kommune. Vi er blandt andet i gang med at rekruttere en erhvervsrådgiver til organisationen, ligesom vi har en række andre tiltag på vej. Vi skal blandt andet styrke vores iværksætterrådgivning", forklarer organisationens nye frontfigur.

Men et er selve den opgave Erhvervsforum Roskilde er blevet udvalgt til at løse for Roskilde Kommune frem til slutningen til 2021. Noget andet er selve den bagvedliggende forening, der i øjeblikket kan bryste sig af godt 500 medlemmer.

Fusion ikke succeskriterie 

Et tal der, naturligvis, meget gerne må vokse, lyder det fra bestyrelsesformanden. Alligevel er det, at få flere virksomheder ind i folden, ikke målsætningen i første omgang.

"Det vigtige er først og fremmest kvalitet og ikke kvantitet. Vi vil vælges til, fordi vi leverer et godt tilbud", siger Kasper Bæk.

"Vi skal kigge indad og sige, hvordan er det, man som medlem oplever, at Erhvervsforum Roskilde skaber værdi. Når vi kigger på svarerne fra vores medlemmer, kan vi eksempelvis se, at mange er glade for de netværksmøder, vi holder. Her er der et udviklingspotentiale - ikke mindst i forhold til de lidt større virksomheder i Roskilde", fortsætter han.

Kasper Bæk afviser til gengæld al snak om, at han indtager posten som bestyrelsesformand med en klar ambition om at genoplive den foreløbigt forliste fusion mellem Erhvervsforum Roskilde og Roskilde Handel.

"For mig er en fusion ikke et succeskriterie. Det er et succeskriterie, at vi er gode til at arbejde sammen. Handlen er en delmængde af erhvervslivet, og en enormt vigtig del for Roskilde, og derfor skal vi også være gode til at spille hinanden gode", lyder det fra bankdirektøren.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...