Brandhøjbanen, der kører med minitog i Hedeland har stadig køredage fire søndage endnu henover august og september. Det er 12. og 26. august, samt 9. og 23 september.
Man kan tage hele familien med, pakke madkurven med sommermad og drikkevarer og få en herlig dag samme med de glade togfolk.
De Gule Spejdere er også klar samme sted med is og drikkevarer. Brandhøjbanen er åben mellem klokken 11 og 16 på køredagene.
Man kan finde Brandhøjbanen på to måder.
Enten kan man tage med de lidt større veterantog fra Hedelands Veteranbane ved at stige på ved Hedehusgården og køre med til stoppet
Stenager trinbræt. Her ligger Brandhøjbanen lige ved siden af.
I bil man fra hovedgaden i Hedehusene ad Brandhøjgårdsvej. Efter ca. en kilometers kørsel drejes til højre ved Brandhøjgårdsvej 20 gennem en rød port ind på Hedeland. kør frem til grusparkeringspladsen og gå så de sidste 300 meter - blandt andet ved at krydse Hedeland Veteranbanes spor.
Husk at der ved billetkøb kan betales med kontanter eller mobil pay - ikke med dankort. Samme betalingsform gør sig gældende ved Hedelands Veteranbane.
Se mere på www.brandhojbanen.dk