75-året for nedkastning af de første våben til modstandsbevægelsen blev markeret

Onsdag formiddag blev 75-året for de første våbennedkastninger på Sjælland markeret på den fredede firelængede gård Laurentziuslund, der ligger godt skjult inde i Skjoldenæsholmskoven nord for Ringsted.

Her var efterkommere og eksperter i våbennedkastninger under besættelsen samlet ved et arrangement for at markere, hvor begivenhederne udspandt sig for 75 år siden.

Blandt deltagerne til arrangementet var englænderen Nigel Atkins, hvis far var 2. pilot på det Halifax-fly, der i 1943 skulle nedkaste faldskærmsagenten Flemming B. Muus ved Gyldenløves Høj.

Casper Kehlet deltog også i arrangementet. Han er barnebarn til Stig Jensen, der var nedkastningsleder for hele Sjælland under besættelsen. Stig Jensen deltog selv i våbenmodtagelserne ved Gyldenløves Høj med udgangspunkt i den nærliggende gård Laurentziuslund.

- Laurentziuslund var nedkastningsleder Stig Jensens sommerbolig og samlingsstedet for modtagefolkene, forklarer Jan Christensen, der er en af initiativtagerne til onsdagens markering på 75-års dagen.

Journalisten Stig Jensen havde tilknytning til den engelske organisation Special Operations Executive (S.O.E.), der stod for nedkastninger af våben, sprængstoffer og agenter i blandt andet Danmark.

Læs mere i DAGBLADET torsdag

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...