Se billederne: Havnefest for hele familien i fiskerlejet

Havnefesten i Snekkersten, som arrangeres af Snekkesten Skotterup Sejlklub, er helt sin egen, og forsøger ikke at konkurrere på store musiknavne eller vilde forlystelser. Det var også tilfældet lørdag, hvor festen løb af stabelen fra om formiddagen til midnatstid. Det ændrede ikke på, at der igen år var godt fyldt op i fiskerlejet, da avisen kiggede forbi først på eftermiddagen.

Særligt børn med forældre eller bedsteforældre var masser af, og anledningen var blandt andet den nærmest berømte vindkarrusel, som også i år var blevet fragtet fra Hven til havnen. Og i år var vinden ganske fin.

Udover andre børnevenlige aktiviteter som følebassin, sømbassin og flødebollekast, så var det også muligt at prøve en lang række maritime aktiviteter som sejlads i smakkejoller og kajakker. Man kunne også prøve kræfter med såkaldt stand up paddle, hvor det handler om at holde balancen på surfbræt, og padle sig fremad. For det mere voksne publikum kunne lokalhistorier Kjeld Damgaard også præsentere endnu en lokalhistorisk udstilling om Snekkersten og nærmeste omegn. Denne gang handlede det om Snekkersten og flugten over Øresund.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...