KMD Ironman Copenhagen kommer forbi

Europas største triatlonbegivenhed udløser omfattende trafikændringer

Europas største triatlonbegivenhed udløser omfattende trafikændringer

ironman En af verdens største Ironman, tre dage med Danmarks største motionstriatlon KMD 4:18:4, et stort velgørenhedsløb og en 'børne Ironman' er bare nogle af de mange aktiviteter, der venter fra 15. til 20. august, når KMD Ironman Copenhagen finder sted.

Der ventes tæt ved 10.000 deltagere og 200.000 tilskuere - og det udløser omfattende trafikændringer.

Cykelruten kommer således til Blovstrød, hvor der skal køres på Kongevejen og Stumpedyssevej. Man kan læse meget mere på et interaktivt kort ved at klikke sig frem til KMD Ironman Copenhagen på eu.ironman.com.

Det er sjette gang, København afvikler Ironman-ugen.

"Ironman-ugen er Europas største trialonbegivenhed. Ikke bare er KMD Ironman Copenhagen en af verdens største Ironman race på den ikoniske distance. I dagene op til afvikles Danmarks største motionstriatlon KMD 4:18:4 med tusindevis af deltagere og en lang række andre aktiviteter. Det kan ikke undgå at påvirke trafikken og vi håber derfor på tålmodighed og forståelse blandt de øvrige trafikanter," siger Frej Elbæk Schjeldal, kommunikationschef for arrangementet.

Det er særligt Amager, Indre by, Østerbro, Hellerup og kommuner nord for København der påvirkes.

"Vi har sammen med kommuner, politi og øvrige myndigheder gjort alt vi kan for, at trafikken kan glide så glat som muligt. Men der vil være perioder med helt lukkede veje og der vil være omlægninger af busruter med videre. Traditionelt så tager folk heldigvis rigtig godt imod de mange deltagere fra hele verden, og vi er enormt glade for den store generøsitet, som Københavns indbyggere og indbyggerne i de øvrige kommuner på ruten viser overfor for vores deltagere," siger Frej Elbæk Schjeldal.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...