Der er gang i fustagerne i Dagmar Bryggeriets øltelt på Ringsted Festival. Der arbejdes ihærdigt på at forsyne de mange tørstige festivalsgæster, som skal undgå at dehydrere i sommerheden.
- Det går godt med at sælge øl og her i går nåede vi op på samme niveau, som vi havde i 2016 og det er selvom festivals gæsterne drikker en del mere vand, når det er så varmt, kan Jeanette Jespersen fra Dagmar Bryggeriet fortælle.
Ølteltet, der er placeret mellem de to store scener, Reaktoren og Anlægsscenen, har da også gode muligheder for at friste gæsterne på vej fra den ene scene til den anden. Spørger man om der en regulær publikums favorit på festivalen, så er svaret prompte.
- Vi sælger rigtig meget af vores øl Hagbards Boch, siger Jeanette Jespersen.