Politiker: Benny Andersen bør have vej opkaldt efter sig

HÆDER Det er helt nærliggende, at den afdøde, lokale digter, Benny Andersen, hædres ved at få en vej i kommunen opkaldt efter sig.

Det mener det tidligere kommunalbestyrelsesmedlem, Henrik Brade Johansen (Rad.).

Denne fine hæder kan man passende tildele Benny Andersen meget snart, eftersom kommunalbestyrelsen i denne tid skal tage stilling til en lang række nye vejnavne i forbindelse med byggerier på Trongårdens jorder, men Henrik Brade.

Han siger til Det Grønne Område:

"Det var med den største sorg, man læste at Benny Andersen - vores lokale og Verdensomspændende poet - er gået bort. Nu "går solen sin runde uden mig" som det hedder i hans Ode til forårssolen. Benny Andersen betød meget for os her i Lyngby-Taarbæk. Han har skrevet et nyt vielsesritual, han stillede op til mangt og meget her i kommunen og havde sin sidste optræden ved bibliotekets 50 års fejring i forsommeren," siger han - og fortsætter:

"Derfor er det oplagt, at vi hylder og mindes ham ved at opkalde en vej efter ham. Det er så heldigt, at byrådet i forvejen skal tage stilling til en række nye vejnavne i forbindelse med byggeri ved Trongårdsparken og i traceet. Må jeg forslå, at den mest i øjnefaldende af disse veje, nemlig den fra Trongårdsskolen til Klampenborgvej, bliver kaldt Benny Andersensvej?"

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...