På kort tid har Hørsholm Kommune oprettet en hjemmeside udelukkende med fokus på udvikling af Rungsted Kyst stationsområde.
"Her kan du holde dig informeret om vores fælles projekt om et levende og velfungerende område ved Rungsted Kyst Station - også i fremtiden," lyder det i en pressemeddelelse fra Hørsholm Kommune, der samtidig siger:
Velkommen til www.rungstedkyst.horsholm.dk
Efterhånden som projektet skrider frem vil hjemmesiden komme til at indeholde flere og flere informationer, så det både som interessent og borger er let at skabe overblik og holde sig informeret.
De input og opsamlinger fra den foreløbige dialog er allerede nu tilgængelige på hjemmeside, ligesom det fremover er muligt at holde sig orienteret om status, møder med mere.
Det næste borgermøde holdes mandag 3. september kl. 19.00 -20.30. Programmet for borgermødet og information om, hvor mødet afholdes vil blive offentliggjort her i løbet af august, blandt andet på hjemmesiden.
