Video og billeder: Mange tilskuere så professionelt cykelfelt køre på Stevns

Samtidig med speakerne på DR 1 på live-tv priste landskabet på Stevns, som et felt af top-professionelle cykelryttere kørte igennem, så var rigtigt mange tilskuere mødt op på ruten for at heppe på det toptunede cykelfelt.

DAGBLADET Stevns fulgte feltet fra Rødvig til Vallø Slot, hvor de kørte ned ad Aléen og forlod Stevns Kommune ad Billesborgvej mod Køge.

De startede klokken 11.45 på Faxe Torv.

Stevns ramte de efter cirka 30 km på Rødvigvej ved Lund, hvorefter de drejede til højre ad Lund Bygade og forsatte ad Højstrupvej mod Rødvig, hvor turen gik ad Strandgabsvej, inden de kørte forbi Brugsen og med politiets hjælp krydsede Rødvigvej for at dreje ned ad Korsnæbsvej.

Herfra kørte de til Højerup, hvor de drejede ud ad Hærvejen og kørte langs med Stevns Klint indtil de drejede af mod Sigerslev, hvor vejen skilte ved Mandehoved.

Herfra kørte de tilbage mod Store Heddinge ad Sigerslevvej, hvor de drejede ned ad Bjælkerupvej, hvorefter de kørte over Klippinge til Hårlev, hvor cykelfeltet drejede ud mod Himlingøje, og man ramte Slots-alleen ved Vallø slot efter cirka 70 km, hvorefter hele feltet kørte ind i Køge kommune via Billesborgvej.

Se billerne her og læs reportagen i den trykte avis mandag.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...