Sol, lys, livsglæde og kærlighed. Det må være de fire ord, der bedst beskriver Benny Andersens bisættelse torsdag eftermiddag fra Sorgenfri Kirke.

Kirken åbnede kl. 13.30, og til Nicolaj Hess' trio jazzede versioner af blandt andet Svantes Lykkelige dag fyldtes kirken af familie, venner, gamle kollegaer og såkaldt almindelige borgere.

Lise Nørgaard kom i selskab med Gyldendals litterære direktør Johannes Riis. Johannes Møllehave var her. Det samme var Pia Tafdrup, Karen Thisted, Eddie Skoller og Henrik Marstal. Og naturligvis Poul Dissing.

Borgmester Sofia Osmani, der har arbejdet sammen med Benny Andersen blandt andet om kommunens nye vielsesritual, var her. Ligesom tidligere borgmester Rolf Aagaard-Svendsen også var at finde blandt de mange hundrede, der ønskede at sige et sidste farvel til Benny Andersen.

"Jeg giver jer sange og kærlighed. Det kunne Jesus have sagt. Men det var Benny, der gjorde det," sagde sognepræst Søren Hermansen blandt andet i sin både alvorlige og muntre tale, hvis omdrejningspunkt var Benny Andersens kærlighed til livet.

"Det kan mærkes, at du har levet. Tak for dig og tak for dine digte," sagde han blandt andet og citerede fra både 'Gå nu nat og gå nu lige hjem' og fra 'Hilsen til Forårssolen', som Søren Hermansen fortalte, var et af hans yndlingsdigte, som han ofte bruger i sin prædiken.

"Tag da kun min sidste spinkle mønt.

Livets sol er min den sidste del af livet,

for som solfanger er jeg nu begyndt

at forstå, at Alt og Intet er os givet.

Og en gang går solen sin

runde uden mig,

men når forårssolen skinner,

lever jeg!"

Maria Bramsen, der er datter af Cynthia Rosalina, som i mange år var gift med Benny Andersen, sang 'Barndommens land' til akkompagnement af Nikolaj Hess' trio, og man skulle være gjort af stål, hvis man ikke blev berørt af den fremførelse.

Benny Andersens datter Lisbeth takkede sin far for nærvær og for at lære hende at holde af naturen, hvorefter hun læste digtene

Morgenhymne, der indeholder de kloge ord "I dag skal der leves folkens...det skal mærkes at vi lever" , og Livet er Småt og godt.

Til sidst holdt Benny Andersens enke Elisabeth Ehmer en kort tale, hvor hun blandt andet fortalte om skønne stunder i hjemmet med Mozarts Ave Verum og det nærvær i nuet, som Benny bevarede indtil det sidste.

"Jeg beder sig så inderligt. Overlev mig," citerede hun sin mand for at have sagt til hende. Hvorefter hun sluttede af med at citere fra Benny Andersens 'Mørkets digt'

Ånd på mit hjerte og tæl så til ti.

Hør, hvor det vågner af glæde.

Vis mig dit ansigt før alt er forbi,

så er vi alle til stede.