Hver evig eneste dag - i hver eneste speak og i de daglige samtaler vægter Kåre Quist sine ord.
- Sproget er mit vigtigste arbejdsredskab som nyhedsvært. Jeg knokler med sproget. Hver dag. Jeg forsøger at fortælle. Ikke læse op. Jeg forsøger at skabe farver og billeder i sproget ved at bruge betoninger og et ligefremt sprog. Jeg bruger kun hovedsætninger. Ingen fremmedord. Kun aktive sætninger. Aldrig passive. Jeg skriver mine sætninger i et nærmest hjemmelavet fonetisk sprog på min prompter, fortæller han i Frederiksborg Amts Avis lørdag.
Den 47-årige nordsjællænder lægger ikke et øjeblik skjul på, at han elsker sproget, og forholdet til det kommer ikke fra fremmede. Ord fyldte meget i hans opvækst.
- Min barndom var smækfyldt med ord. Mine forældre og min bror er også sprogmennesker så bordet - og ordet - fangede. Ved middagsbordet var der dagligt, godmodigt drilleri og sprogligt ping-pong, og allerede i folkeskolen begyndte jeg at sende små ordspil ind til Politikens »At Tænke Sig«, fortæller den 47-årige tv-vært.
Og nu er næste skud på stammen, eller Quisten, ved at vokse op. Præget af forældrene, der begge er journalister, og resten af familien af »sprogjonglører« er sønnen Carl nu blevet fire år.
- Carl elsker rim og remser. Vi læser alle klassikerne. Jeg elsker den lette, ligefremme lyrik i »Bennys Bukser brændte« fra Halfdan Rasmussens ABC.
Forleden skulle vi til oldemors fødselsdag. Jeg spurgte Carl i bilen: Hvor meget fylder Oldemor? Han svarede med et stort grin: Hele bagsædet...
Læs mere i Frederiksborg Amts Avis lørdag...
