Et genfærd og en halv million æbleskiver

Henrik Førby Jensen Traditionen med at servere æbleskiver året rundt stammer helt tilbage fra 1963 og gennem årene er Malerklemmen nærmest ble

- Du må godt skrive, at skiverne er stegt i svinefedt - det er dét, der gør dem sprøde. Men ellers er opskriften hemmelig, siger Marianne Munch.

Da hun og hendes mand Eyvind Munch for ti år siden valgte at sælge deres fiskeforretning i Roskilde for i stedet at drive Malerklemmen, måtte de underskrive en aftale om, at en eventuel overtrædelse af hemmeligholdelsen af opskriften, udløser en bøde på 50.000 kroner til den forrige indehaver. Det er altså en højt skattet opskrift, som er en af grundstenene til Malerklemmens succes. I sommerdagene er der ganske beskeden efterspørgsel, men nogle dage laver kokken op til 1000 æbleskiver om dagen.

- Vi laver 50.000 til 60.000 æbleskiver årligt. Jeg vil tro, at vi har lavet mere end en halv million æbleskiver, siden vi overtog Malerklemmen, fortæller Eyvind Munch.

Er man i stand til at indtage 46 æbleskiver i løbet af en time, sker det på Malerklemmens regning. Den nuværende rekord er 45 æbleskiver og blev sat tilbage i 1995. Siden da har ingen forsøgt at overgå den.

Hvert rum har sit særpræg og eget navn: »Køkkenet«, »Jægerstuen«, »Hønsehuset«, »Stalden«, »Williams Salon« og Waldemars Foyer«. »Madam Blå« stuen i »Køkkenet« har stor efterspørgsel og har været dekoreret med netop Madam Blå i mange, mange år. I Jagtstuen kan gæsterne beundre resultaterne af Eyvind Munchs i alt ni jagtture til Sydafrika og i Stalden kan de høre historien om stedets genfærd - en hollandsk bonde, som boede og hængte sig på »Klemmen«.

Tre gange har Malerklemmen haft besøg af clairvoyante, der alle tre gange har oplevet helt specielle ting i Stalden i forbindelse med tv-optagelser.

- Det var helt vildt - den clairvoyante havde aldrig været her, men gik herind - og hun sagde hans navn. Der sker ikke så ofte mere, men tidligere skubbede genfærdet vores personale, når de stod og dækkede bord i Stalden og der gik en vind gennem lokalet, som løftede op i gardinet. Vi har videooptagelser af det. Han bor herinde bag H.C. Andersen, fortæller Eyvind Munch om genfærdet og peger på et billede af eventyrdigteren.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...