Biler for enhver smag samler tusinder på havnen

Roskilde Havn er blevet et populært udflugtsmål torsdag aften. Her kommer motorcykel- og bilentusiaster og viser deres køretøjer frem.

Fra hele Sjælland kommer de kørende, og der er en evig brummen fra de mange motorere på pladsen.

Her er noget for en hver smag. Denne torsdag aften er der i hvert fald mindst 500 motorcykler og formentlig lige så mange biler af forskellige slags.

Her er nyere Smart-biler og tyske sportsvogne og de gamle Ford, som får tanken til at glide hen mod en gangsterfilm med handling i 1930'rne.

De store amerikanerbiler vækker opsigt. Nogle af dem har fået malet dekorationer på, så de ligner noget, som lige er kørt ud af kulisserne fra filmen »Grease.«

Der er ældre europæiske biler, som kan sætte minderne i gang om den bil, ens forældre havde engang. Eller ens allerførste bil.

Der er biler, som trænger til en kærlig hånd og sikkert er et projekt, som er i gang. Og der er biler, hvor aftensolen lyner i de blankpolerede forkromede kofangere.

Der er fyldt med biler på græsset foran Vikingeskibsmuseet og på hele parkeringspladsen. Busholdepladsen er motorcyklernes domæne.

De mange flotte eller sjove køretøjer trækker et rend af mennesker til, som går rundt og ser på især bilerne. Det er tydeligt, at det ugentlige træf er et udflugtsmål for både unge, familier og ældre.

Net-artiklen her er en forkortet version af en artikel, der bringes i DAGBLADET Roskilde fredag den 20. juli. Du kan købe adgang til at læse hele artiklen - og resten af dagens avis - på linket her: http://sn.dk/modules/sn/flow_page_buy

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...