Borgerne ønskede et bibliotek

Nu har hver en lille by sit eget bibliotek, men Køge var faktisk den første provinsby i landet, der fik sit eget bibliotek.

Ideen om et folkebibliotek rækker langt tilbage i tiden. Køge Venskabelige Klub (stiftet 1787) og Køge Borger- og Håndværkerforening (fra 1847) havde begge en læsestue, hvor man kunne læse aviser og bøger.

I de to foreninger kom byens købmænd, handlende, håndværkere, politikere og embedsmænd. Dengang var der ingen offentlige biblioteker, så det var på privat initiativ det skulle foregå.

Byens første bibliotek, Køge Folkebibliotek, blev bygget på Bjerggade i Køge (daværende Elisevej) og åbnede den 28. oktober 1899.

I 1954 åbnede det nye alderdomshjem Møllebo på Københavnsvej. Det gav mulighed for at indrette bibliotek i bygningen i Kirkestræde, som tidligere havde huset de ældre.

Det blev taget i brug i 1958 og vurderingen var, at såvel bygning som beliggenhed egnede sig godt til bibliotek efter datidens forhold.

Nu er der dog et stort ønske fra politisk side om at få etableret et helt nyt bibliotek, hvor der er bedre plads og flere muligheder for at lave aktiviteter.

Det har hidtil ikke været muligt at få byggeriet finansieret, men den nuværende bibliotekschef er sikker på, at det vil komme når tiden er gunstig.

Kilde: Køge Lokalhistoriske Arkiv samt bogen »Køge Biblioteks Historie« af Inge Christensen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...